Instruktionsbog til Nissan Juke fra | 2024 Nissan

7.15.6. Systemvedligeholdelse

image

De to radarsensorer (A) til Intelligent Blind Spot Intervention (intelligent registrering af blind vinkel) er placeret i nærheden af bagkofangeren.

For at BSW/Intelligent Blind Spot Intervention (intelligent registrering af blind vinkel) fungerer korrekt, skal følgende retningslinjer overholdes:

  • Hold altid området ved radarsensorerne rene.

  • Radarsensorerne kan være blokeret af midlertidige omgivende forhold, som f.eks. vandsprøjt, dis eller tåge.

  • Den blokerede tilstand kan også være forårsaget af is, frost eller snavs, der spærrer for radarsensorerne. Kontroller og fjern eventuelle genstande, der spærrer for området omkring radarsensorerne.

  • Undlad at påsætte mærkater (inkl. gennemsigtigt materiale), montere ekstraudstyr eller påføre ekstra lak i nærheden af radarsensorerne

  • Fastgør ikke metalgenstande i nærheden af sensorområdet ("kængurugitter" o.lign.). Dette kan føre til svigt eller fejlfunktion.

  • Undlad at ramme eller beskadige området omkring radarsensorerne. Hvis området omkring radarsensorerne er beskadiget som følge af en ulykke, anbefales det at kontakte en NISSAN-forhandler eller et autoriseret værksted.

image

Vognbanekameraenheden (1) for Intelligent Blind Spot Intervention (intelligent registrering af blind vinkel) er placeret over bakspejlet. For at sikre, at Intelligent Blind Spot Intervention (intelligent registrering af blind vinkel) fungerer korrekt, og forhindre systemfejl skal følgende retningslinjer overholdes:

  • Hold altid forruden ren.

  • Undlad at påsætte mærkater (inkl. gennemsigtigt materiale) eller montere ekstraudstyr i nærheden af kameraenheden.

  • Undgå at placere reflekterende materialer, som hvidt papir eller et spejl, på instrumentpanelet. Reflektering af sollys kan forringe kameraenhedens registreringsevne.

  • Undlad at ramme eller beskadige områder omkring kameraet. Rør ikke ved kameralinsen, og fjern ikke skruen på kameraenheden. Hvis kameraenheden beskadiges på grund af en ulykke, bør man kontakte en NISSAN-forhandler eller et autoriseret værksted.

Hovedemne: