Instruktionsbog til Nissan ARIYA fra | 2023 Nissan

5.1.4. Opvarmede sæder (hvis monteret)

image

Du må ikke bruge eller lade passagerer bruge sædevarmeren, hvis du eller passagererne ikke kan overvåge øgede sædetemperaturer eller har manglende evne til at føle smerte i de kropsdele, der kommer i kontakt med sædet. Hvis sædevarmeren bruges af sådanne personer, kan det resultere i alvorlige skader.

image
  • 12-volts-batteriet kan blive afladet, hvis sædevarmen bruges, mens EV-systemet ikke er i gang.

  • Brug ikke sædevarmeren i længere tid, eller når der ikke sidder nogen på sædet.

  • Læg ikke noget på sædet, der er varmeisolerende, såsom et tæppe, en pude, et sædebetræk el. lign. Det kan medføre, at sædet bliver overophedet.

  • Anbring ikke noget hårdt eller tungt på sædet, og stik ikke nåle eller lignende i det. Dette kan medføre, at varmeren tager skade.

  • Eventuelt væskespild på det varme sæde skal straks fjernes med en tør klud.

  • Når De rengør sædet, må De aldrig bruge rensebenzin, fortynder eller lignende.

  • Hvis du opdager noget unormalt, eller det opvarmede sæde ikke virker, skal du slukke på kontakten og få systemet efterset. Det anbefales at kontakte en NISSAN-godkendt elbil-forhandler for at få udført denne service.

image

Sædevarmeren bruger mindre energi end varmeanlægget og kan enten bruges til at forbedre køretøjets brændstofforbrug ved at reducere brugen af varmeanlægget eller til at forbedre komforten ved at supplere varmeanlægget.

For- og bagsæderne (hvis monteret) kan opvarmes med indbyggede varmelegemer. Betjeningstasterne vises på berøringsskærmens display, og kontakterne findes på bagsiden af midterkonsolboksen (hvis monteret) og kan betjenes uafhængigt af hinanden.

Varmelegemet styres af et kontrolmodul, der automatisk justerer varmeniveauet for at opretholde komforten i henhold til det valgte varmeområde.

Husk at slukke på kontakten, når der er blevet varmt i bilen, eller når De forlader bilen.

Hovedemne: