Instruktionsbog til Nissan ARIYA fra | 2023 Nissan
9.21.10.3. Betjening af konventionel fartpilot (fast hastighed):

For at tænde den konventionelle fartpilot (fast hastighed) holdes ProPILOT Assist-kontakten (A) inde i mindst ca. 1,5 sekund.
Når der trykkes på ProPILOT Assist-kontakten, vises display og kontrollamper for ProPILOT Assist-systemet i køretøjets informationsdisplay. Efter at ProPILOT Assist-kontakten har været trykket ind i mindst 1,5 sekund, slukker ProPILOT Assist-systemets display. Kontrollampen for fartpilot vises. Nu kan den ønskede kørselshastighed indstilles. Ved et nyt tryk på ProPILOT Assist-kontakten slukker systemet helt. Når afbryderkontakten sættes i OFF-position, slukkes systemet også automatisk.
Tryk ProPILOT Assist-kontakten hurtigt ned, og slip den igen (kontroltilstand for afstand mellem biler) for at slå ICC-systemet til igen, eller tryk og hold den nede (konventionel fartpilotfunktion) for at aktivere den.

For at undgå utilsigtet aktivering af fartpiloten skal man altid slukke ProPILOT Assist-kontakten, når fartpilotsystemet ikke er i brug.

For at indstille kørehastigheden accelereres der til den ønskede hastighed, hvorefter CANCEL-kontakten trykkes ned i SET– (B)-retningen og slippes igen. (Farven på fartpilotindikatoren skifter til grøn, og køretøjets indstillede hastighedsindikator tændes.) Flyt foden fra speederen. Bilen holder nu den indstillede hastighed.
For at overhale en anden bil skal speederen trædes ned. Når pedalen slippes, vender bilen automatisk tilbage til den indstillede hastighed.
Bilen fastholder muligvis ikke den indstillede hastighed ved kørsel op eller ned ad stejle bakker. Hvis dette sker fastholdes bilens hastighed manuelt.
For at annullere den indstillede hastighed skal man følge én af de følgende metoder:
Tryk på CANCEL. Både kontrollampen for indstillet kørehastighed og fartpilot skifter til grå.
Tryk let på bremsepedalen. Både kontrollampen for indstillet kørehastighed og fartpilot skifter til grå.
Sluk ProPILOT Assist-kontakten. Både kontrollampen for fartkontrol og for bilens indstillede hastighed slukker.
De indstiller fartpiloten til en højere hastighed på en af følgende tre måder:
Træd på speederen. Når bilen når den ønskede hastighed, trykkes CANCEL-kontakten ned i SET- retningen og slippes igen.
Skub CANCEL-kontakten op i RES+ retningen, og hold den. Når bilen når den ønskede hastighed, slippes kontakten.
Tryk CANCEL-kontakten op i RES+ retningen, og slip den hurtigt igen. Hver gang dette gøres, øges den indstillede hastighed med ca. 1 km/t.
De indstiller fartpiloten til en lavere hastighed på en af følgende tre måder:
Træd let på bremsepedalen. Når køretøjet når den ønskede hastighed, trykkes CANCEL-kontakten ned i SET– retningen og derefter slippes den.
Skub CANCEL-kontakten ned i SET- retningen, og hold den. Slip kontakten, når bilen når den ønskede hastighed.
Tryk CANCEL-kontakten ned i SET– retningen, og slip den hurtigt igen. Hver gang dette gøres, sænkes hastigheden med ca. 1 km/t.
Tryk CANCEL-kontakten op i RES+ retningen, og slip den igen for at genoptage den indstillede hastighed. Bilen genoptager den sidst indstillede kørselshastighed, når hastigheden er over 30 km/t.