GERALDINE FASNACHT - SNOWBOARDING
PRÆSENTATION
INTERVIEW
Hvordan opstod din interesse for snowboarding, og hvorfor valgte du freeride?
Jeg blev forelsket i bjergene, da jeg var helt ung. Jeg begyndte at stå på ski, da jeg kun var halvandet år gammel, og jeg skiftede til snowboard, da jeg var 9 år. Det var faktisk min mor, der opfordrede mig til at prøve. Jeg ville egentlig ikke lægge skiene på hylden, men hun ville ikke lære at stå på snowboard alene. Så hun pressede mig på en måde til at prøve det, og jeg har aldrig fortrudt det. Freeride virkede som et naturligt næste skridt for mig, da snowboarding minder meget om surfing, og jeg altid har været inspireret af de store vendinger og vandsprøjt. Så for mig handlede snowboarding om at tegne brede streger i sneen, og få den flyve rundt over det hele!
Hvilke minder har du fra tidligere Nissan Xtreme-konkurrencer?
Lige siden jeg var 15 år, har jeg drømt om at deltage i Nissan Xtreme - Verbier. Jeg så den hvert år. Det er den smukkeste konkurrence i verden. Det er det smukkeste bjerglandskab, der findes til freeride-konkurrencer, og alle freeride-udøverne deltager. Mit bedste minde er fra det første år, jeg vandt. Selvfølgelig var jeg også lykkelig de andre to år, hvor jeg vandt, men den første gang ændrede alt for mig. Den gav mig chancen for at leve min drøm fuldt ud. Jeg sagde endda mit job op i 2002 for at blive professionel freerider.
Træner du uden for sæsonen for at holde dig i form og blive klar til konkurrencerne?
Jeg prøver at få noget motion hver dag, men uden at følge en bestemt træningsrutine, for det er ikke lige mig. Så jeg klatrer f.eks. i klipper eller bjerge eller går lange vandreture for at basejumpe. Det er faktisk det, der holder mig i form om sommeren: at hoppe ud fra alle mulige smukke klipper.
Fortæl os mere om din anden store lidenskab: basejumping.
Jeg vil altid gerne være i bjergene om vinteren og udforske bjergsiden, fordi jeg har mit snowboard – jeg hader at gå ned. Da jeg stødte på basejumping, syntes jeg, det var fantastisk: Det fik mig til at klatre op til klippetoppe, fordi jeg vidste, jeg bare kunne hoppe ned bagefter. Det var perfekt for mig.
Hjælper din kærlighed til naturen dig med at klare udfordringer?
Naturen hjælper mig med at udvikle mig hver dag, fordi der er så meget at lære såsom at respektere elementerne og dyrene. Man kommer til at dele nogle stunder, som man husker for altid, man oplever nogle meget mindeværdige ting på bjerget og deler nogle helt enestående oplevelser. Men der er også triste stunder. Det er mennesker, der giver mig styrken til altid at forblive positiv og blive bedre. Jeg har brug for at være på et bjerg og mærke suset, om det så er fra den friske luft eller turen ned igennem sneen. Hvis jeg ikke mærker det, savner jeg det. Jeg er nærmest afhængig. Bjerget er så stort, at der altid er noget at lave: Når du har nået ét mål, er der altid et nyt, der venter rundt om hjørnet.
Fortæl lidt om dine sideprojekter.
Fra d. 25. november til d. 2. februar tager vi til Antarktis for at foretage det første basejump på Sydpolen. Det er aldrig gjort før, og vi indvier nogle fantastiske ruter i Holtanna-regionen. Bagefter løber vi på ski og snowboarder i de smukke bakker rundt om vores lejr.
Hvad er dine mål for den kommende sæson?
Jeg forbereder mig godt sammen med pingvinerne på Antarktis, så jeg vender tilbage i god form til Nissan Xtreme - Verbier, hvor jeg håber at klare mig godt.
