NISSANCONNECT EV DETALJEREDE FUNKTIONER

Tilføj din telefon for endnu bedre forbundet mobilitet

NissanConnect EV-mobilappen til iPhone og Android gør det nemt at styre din elbil overalt, hvor du har forbindelse. Den giver dig de værktøjer, du har brug for til at tjekke din batteristatus, starte opladning, tænde eller slukke for klimaanlægget og se bilens anslåede rækkevidde og meget mere – direkte på din mobil.

Planlæg min rute og Find min bil

Et par brugervenlige værktøjer, der forbedrer hver eneste køretur. Planlæg din rejse,  find den nærmeste ladestation – den kan endda huske, hvor du parkerede din bil.

Digital lyd

Giver dig adgang til hele din playlist – inklusive udvalgte online streamingtjenester – direkte på bilens skærm til oplysning og underholdning, når du tilslutter din telefon via USB eller Bluetooth.

NissanConnect EV-ruteplanlægger

NissanConnect EV og dens ruteplanlægger giver dig oplysninger om ladestationer i nærheden af din bil og finder den bedste rute til den nærmeste station. Positionerne opdateres jævnligt, eller du kan downloade dem manuelt for at få de allernyeste oplysninger. Hvis ladeniveauet en sjælden gang skulle være under 15%, downloader systemet automatisk positionen af de nærmeste ladestationer og guider dig til en station. 

Kørselshistorik

Kørselshistorik hjælper dig i dagligdagen ved at give dig mulighed for at se oplysninger såsom din energiøkonomi og kørte ruter (opdateres dagligt) samt din kørestil og elforbrug. Du kan bruge disse oplysninger om din kørsel fremover.

Rangliste

Se, hvordan du står sammenlignet med bilister over hele verden i henhold til bestemte kriterier. Der er månedlige, ugentlige og daglige ranglister. Tilmeld dig for at komme på verdensranglisten og sammenlign din kørsel med andre Leaf-kørere fra hele verden!

Virtuelle øko-træer

Se, hvor mange økotræer, der er samlet, og hvordan førere af Nissan-elbiler hjælper med at spare CO2-emissioner i dit land og resten af verden.

Påmindelse om serviceeftersyn

Få påmindelser om serviceeftersyn på din You+Nissan-internetportal og i NissanConnect EV-appen, når kilometertallet for serviceeftersyn nærmer sig.

Påmindelse om tilslutning

Gem dine foretrukne ladestationer, og din bil vil gøre dig opmærksom på, når du nærmer dig de gemte interessepunkter og minde dig om at sætte stikket i.

Besked: Batterivarmer tænd/sluk

Få besked, når batterivarmeren aktiveres.