AURELIEN DUCROZ - SKILØB
PRÆSENTATION
INTERVIEW
Hvordan opstod din interesse for skisport, og hvorfor valgte du freeride?
Min far er bjergfører, og min mor er skiinstruktør, så min interesse opstod, da jeg var lille. Jeg begyndte at stå på ski som 2-årig, og deltog i mine første styrtløbkonkurrencer, da jeg var 5 år. Jeg fortsatte inden for skisport i de næste ca. 10 år, indtil jeg var 14 år. Derefter ændrede jeg min kurs lidt og begyndte på skihop, fordi jeg på det tidspunkt var for lille og for let til at være rigtig god til styrtløb. Jeg blev hele tiden slået, og det begyndte at irritere mig. Skihoppere skulle derimod være små og lette, så jeg sagde til mig selv: "Lad os prøve det." I 2002 var jeg blevet træt af strukturen i forbundet. Jeg var også træt af at være sulten. Jeg havde været på diæt i fem år, så jeg var på let som muligt, når jeg skulle hoppe. Det var hårdt psykisk. Jeg kunne ikke klare det mere, og jeg savnede at være i bjergene. Man er mere adskilt fra bjergmiljøet og naturen i skihop end i freeride, og det kunne jeg ikke klare mere. Derfor besluttede jeg at droppe det hele og vende tilbage til mine skisportrødder, denne gang til freeride.
Hvad er dine minder om din første sejr ved Nissan Xtreme - Verbier 2006 og World Championships 2009?
2006 var fantastisk, fordi jeg ikke havde interesseret mig for freeride ret længe. Jeg var 23 og en af de yngste freeriders på banen. Jeg kom på en delt førsteplads med Kaj Zackrisson, som er ti år ældre end mig, så der fik jeg nærmest slået mit navn fast inden for sportsgrenen. Det er det største og mest tekniske løb, det som tiltrækker de bedste skiløbere, og det var der, jeg slog mit navn fast inden for freeride-verdenen. Jeg glemmer aldrig, da jeg vandt Freeride World Championships i 2009, fordi det var så utroligt stressende helt indtil konkurrencens sidste dag ikke at vide, hvem der ville vinde Nissan Xtreme - Verbier eller World Championships. Jeg endte med at vinde verdensmestertitlen. Det havde jeg kæmpet for i flere år. Jeg havde nået mit mål, og det var en helt utrolig dag.
Træner du uden for sæsonen for at holde dig i form og blive klar til at konkurrere igen?
Mine sommerforberedelser består af flere trin. Jeg træner tre til fire morgener om ugen for at sikre, at jeg virkelig er i form, og for at vedligeholde min fysiske form gennem hele sommeren. Jeg har brug for den fysiske træning for at kunne tage straffen, og jeg foretrækker at gøre det sammen med en personlig træner, som motiverer mig og presser mig til det yderste. Jeg kan lide at gøre tingene på den måde, og det fungerer godt for mig.
Hvilke kvaliteter skal en god freerider have? (Og hvilke råd vil du give?)
Du skal være klar over farerne, du skal have et godt hoved og du skal have en god portion ydmyghed over for bjerget. Det er når du først begynder at tvivle på dig selv og bliver bange, at der sker ulykker, fordi du bliver trukket ind i en nærmest paranoid tilstand, som bare vokser ... For mig er frygt noget, der holder mig tilbage. Den dag jeg føler den frygt, stiller jeg ikke længere til start på bjerget.
Fortæl os mere om din anden store lidenskab: sejlads.
Det er en kursændring for mig og et miljø, som jeg ikke er særlig vant til, hvor jeg skal lære alt fra bunden, og som virkelig interesserer mig. Jeg har stor appetit på at lære mere. Derfor har jeg startet Latitude Neige Longitude Mer-projektet, som indebærer at gennemføre fire sæsoner på to år. Jeg begynder til efteråret, og målet er at gennemføre to sæsoner af Freeride World Tour og to sæsoner af Mini 6.50, som er et transatlantisk solokapsejlads i 6,5-meters yachter. Omkring udgangen af andet år vil jeg forsøge at krydse Atlanten fra La Rochelle til Salvador de Bahia uden brug af kommunikation eller hjælp. Jeg har to år til at forberede det. I begge tilfælde føler man lidt at man er et sted, som man ikke burde være: I det første tilfælde, hvad end du befinder dig på en 50° pist eller i 50 cm puddersne, er det ikke det optimale miljø at stå på ski i. I det andet tilfælde er det at krydse Atlanten i en båd, som er 6,5 meter lang, ikke hvad naturen havde til hensigt, så du føler lidt, at du færdes der uretmæssigt. Men hvis du respekterer omgivelserne og holder hovedet koldt, løser tingene sig. Du skal bare være forsigtig.
Hvad er dine største mål for den kommende sæson?
Jeg sigter naturligvis efter at komme tilbage til Freeride World Tour, og hvis jeg gør det, bliver det ikke bare for at deltage ... Jeg kommer for at vinde!
