Nissan, shift the way you move.

Get Adobe Flash player



KONCERNEN

NYHEDER

Nissan præsenterer ”LEAF” ‐ verdens første prisbillige elbil, der lever op til hverdagens krav

Nissan Motor Co., Ltd. har i denne uge præsenteret Nissan LEAF, verdens første prisbillige nulemissions-
bil. Nissan LEAF er en mellemstor hatchback med god plads til fem voksne og specielt
konstrueret til at køre på litium-ion-batterier. Med en rækkevidde på over 160 km, opfylder den samtidig
transportbehovet i hverdagen.


Introduktionen af Nissan LEAF er planlagt til at finde sted i slutningen af 2010 i Japan, USA og Europa og
er dermed startskuddet for en ny ”nul emissions”-æra inden for transport. Bilen er resultatet af Nissans
radikale, nyskabende vision for fremtiden og kulminationen på årtiers investeringer og research.
"Nissan LEAF er en enestående bedrift, som alle Nissan-medarbejdere kan være stolte over", siger
Carlos Ghosn, President og CEO hos Nissan. "Vi har arbejdet utrætteligt på at nå til dette punkt –
præsentationen af en bil, der ikke blot havde reduceret udledning, men faktisk kører helt uden udledning
af CO2. Det er første skridt på en spændende rejse både for Nissan, bilbranchen og resten af verden."


De vigtigste egenskaber for LEAF omfatter:
1) Nul-emissions-drivlinje og -platform
2) Overkommelig pris
3) Karakteristisk design
4) Frihed med en rækkevidde på 160 km
5) Mobilitet med opkobling: Avanceret, intelligent transportsystem (it)

LEAF – både god for tegnebog og miljø

Navnet LEAF refererer til bladet på et træ (leaf på engelsk), der renser luften i naturen. På samme måde
gør Nissan LEAF køreturen mere ren ved ikke at udlede CO2. Priser vil blive offentliggjort i slutningen af
2010, men Nissan forventer, at bilens pris bliver konkurrencedygtig i forhold til veludstyrede biler i Csegmentet.
Desuden forventes det, at Nissan LEAF vil nyde godt af væsentlige afgiftslettelser og
fremmende foranstaltninger i de enkelte lande. Nissan LEAF er dermed konstrueret til at være god for
både tegnebogen og for miljøet, fordi den mekanisk er mindre kompleks end en traditionel benzinbil.

Mobilitet med 0 pct. udledning

Nissan LEAF drives af laminerede, kompakte litium-ion-batterier, der giver en ydelse på 122 hk, mens
elmotoren yder 109 hk/280 Nm. Det betyder god respons og en køreoplevelse på fuld højde med, hvad
man vil forvente af en traditionel benzinbil.

Til forskel fra biler med forbrændingsmotor har Nissan LEAF ikke noget udstødningsrør, og den udleder
hverken CO2 eller andre drivhusgasser. Kombinationen af et bremsesystem med regenerering og de
innovative litium-ion-batterier giver Nissan LEAF en rækkevidde på mere end 160 km på en fuld
opladning. Omfattende kundeundersøgelser har vist, at den rækkevidde er nok til at opfylde de daglige
kørselsbehov for over 70 pct. af verdens bilister.

Desuden er det nemt og bekvemt at oplade bilens batterier. Nissan LEAF kan oplades op til 80 pct. af
kapaciteten på lige under 30 min. med en lynoplader. Hjemmeopladning via en 200-volts-stikdåse varer
omkring otte timer. Så der er tid nok til, at både ejer og bil kan være friske og veludhvilede om morgenen.

En bil til den virkelige verden

Ingeniørerne og designernes målsætning for Nissan LEAF var at konstruere en bil til den virkelige verden
og til en overkommelig pris, som ville gøre Nissan i stand til at føre transport ind i nul-emissions-æraen.
For at sikre god komfort, rummelighed og bagagerumsplads er der konstrueret et helt nyt chassis og
karrosseri til Nissan LEAF.

"Vores bil skulle være verdens første, mellemstore og praktiske elbil, som bilisterne har råd til og ønsker
at bruge hver dag. Og det er præcis, hvad vi har skabt. Bilens design vil ikke blot karakterisere Nissan
LEAF, men også ejerne af bilerne, som en del af den nye æra med nul-emissions-mobilitet", siger
Product Chief Designer Masato Inoue.

Karakteristisk design
Fronten på Nissan LEAF er karakteriseret af et skarpt, opret V-formet design, opadskrånende LEDforlygter
med blå refleksion, der indikerer, at bilen er noget særligt. Forlygterne er samtidig konstrueret,
så de deler og bortleder luftstrømmen fra sidespejlene, hvilket reducerer vindstøj og luftmodstand. Og så
bruger forlygterne kun 10 pct. af den strøm, som konventionelle pærer bruger. Det bidrager også til at
give Nissan LEAF den flotte rækkevidde.

Lyse farver gør kabinen i Nissan LEAF behagelig og flot. Et miljøvenligt blue earth-farvetema stammer
fra Nissan LEAF modellens Aqua Globe-lakering. Temaet er overført til interiøret med blå dekorindlæg
på instrumentpanelet og blå instrumentbelysning.

Mobilitets-it-system med opkobling
Nissan LEAF har et eksklusivt og avanceret it-system. Systemet er koblet op til et globalt datacenter og
kan yde support, give informationer og levere underholdning til føreren 24 timer i døgnet.

Et display, som er monteret på instrumentpanelet i Nissan LEAF, viser den tilbageværende opladning –
eller resterende rækkevidde – og et udvalg af de nærmeste ladestationer.

En anden topmoderne funktion er, at føreren kan aktivere airconditionanlægget og indstille
opladningsfunktioner via mobiltelefonen – også selv om Niassan LEAF ikke er startet. Via en fjernbetjent
timer i bilen kan opladningen af batterierne programmeres.

"It-systemet har en altafgørende fordel," udtaler Tooru Abe, Chief Product Specialist. "Vores mål har hele
tiden været, at bilen skal være partner for føreren og en fordel for passagererne. Desuden ønsker vi, at
denne bil skal være med til at skabe et nul-emissions-fællesskab, og disse it-funktioner vil bidrage til at
gøre det muligt."

En holistisk tilgang
Nissan LEAF er det første vigtige skridt mod en æra med nul-emissions-mobilitet. Forbrændingsmotorer
vil dog stadig spille en vigtig rolle i den globale transportsektor i de kommende årtier, og derfor
implementerer Nissan sin nul-emissions-vision på en holistisk måde, så kunderne får en lang række
miljøvenlige teknologier at vælge mellem.


For nogle forbrugere vil Nissan LEAF være det perfekte match og den eneste bil, som de har brug for.
For andre vil Nissan LEAF være det helt rigtige supplement til familiens øvrige biler. Den vil fx være det
optimale valg til den daglige pendlertur.


Med nul-emissions-mobilitet som det ultimative mål arbejder koncernen hele tiden med innovation inden
for miljøvenlige teknologier med henblik på at øge effektiviteten og reducere udledning. På den
baggrund kan Nissan tilbyde en lang række bilteknologier, fx CVT-gearkasser, start-stop-system, HEV og
Clean Diesel – og kontinuerlig research og investeringer i FCV-teknologi.

Verdensomspændende partnerskaber
Renault-Nissan alliancens nul-emissions-programmer omfatter partnerskaber med bl.a. lande som
Storbritannien og Portugal samt lokalregeringer i Japan og USA. På verdensplan er der indgået næsten
30 partnerskaber.


I forbindelse med disse partnerskaber er der primært fokus på tre områder:
1) Opbygning af en omfattende infrastruktur af ladestationer med offentlige og private investeringer
2) Incitamenter og tilskud fra lokale, regionale og nationale myndigheder
3) Offentlige uddannelsesprogrammer om individuelle og samfundsmæssige fordele ved nul-emissionsteknologi.


Produktion af nul-emissions-biler
Nissan LEAF er den første i rækken af kommende elbiler fra koncernen og repræsenterer en milepæl i
virkeliggørelsen af Renault-Nissan-partnerskabets vision om nul-emissions-mobilitet. De første elbiler fra
Nissan vil blive produceret i Oppama i Japan, og der er planlagt yderligere produktionskapacitet i
Smyrna, Tennessee i USA. Litium-ion-batterierne produceres i Zama i Japan, og der er planlagt
yderligere produktionskapacitet i USA, Storbritannien og Portugal. Desuden undersøges mulighederne
for at investere i andre mulige produktionssteder rundt om i verden.

Om Nissan Motor Co., Ltd.
Nissan Motor Co., Ltd. er en global bilkoncern med en salgsvolumen på 3.411.000 biler i 2008. Nissan er
repræsenteret på alle større bilmarkeder i verden, og koncernen sælger en lang række modeller, som
omfatter personbiler, pickups, lastbiler, SUV'er og varebiler.

Nissan Blue Citizenship
Nissan arbejder på at skabe en bedre verden via koncernens sociale bevidsthed. Det arbejde omfatter
programmer med fokus på teknologiske innovationer til fordel for mennesker og med omsorg for
planeten. Vores vision for nul-emissions-mobilitet er en følge af vores CSR-tiltag, som vi kalder Blue
Citizenship. Sammen med vores partner Renault arbejder vi på at skabe en bedre verden ved hjælp af
nul-emissions-mobilitet.


For mere information, besøg Nissans nul-emissions-hjemmeside på adressen:
http://www.nissan-zeroemission.com


For yderligere information, kontakt venligst:

Taina Erkkilä
Director, Communications
Nissan Nordic Europe Oy
Direct +358 10 770 5311
Email : terkkila@nissan-europe.com

Nissan Motor Co., Ltd.
Global Communications and CSR Division
Tlf.: +81-(0)3-5565-2141
http://press.nissan-global.com/EN

OM NISSAN